Side 1 af 1

Kan ikke afspille DVD i Windows 10

: 16. mar 2018, 13:42
af Forumbot
Jeg har tidligere (for ca. 2 uger siden) kunnet afspille DVD i Windows 10. Men nu kan jeg ikke afspille en DVD mere. Går jeg ind på Denne computer vises DVD-drevet godt nok, men selve filmen indlæses ikke. Har også prøvet i VLC, men filmen findes ikke.

Er der noget med at Microsoft nu kræver man køber en app for at kunne afspille DVD? Og er der en gratis workaround for dette?

Re: Kan ikke afspille DVD i Windows 10

: 16. mar 2018, 13:42
af andreas
Ja, Microsoft kræver nu man køber en app – se evt. her.

Men det er lidt underligt når heller ikke VLC kan køre den. Hvad hvis du går ind på Denne computer med en DVD-film i drevet? Kan du så se filmens titel eller viser den blot DVD-drevet som om det var tomt? Har du prøvet med en CD om den kan afspille?

Hvis den ikke viser filmens titel og ikke kan afspille en CD kan man godt mistænke om DVD-drevet virker. Prøv evt. følgende:

Åbn Enhedshåndtering og find DVD-drevet. Højreklik og vælg “Fjern”. Genstart så computere og se om det virker. Her geninstalleres enheden og det kan løse problemet nogle gange.
Hvis det ikke virker, så prøv at åbne en kommandoprompt og skriv “Diskpart” og så enter. Så skal du give administratortilladelse og herefter åbner Diskpart programmet i et andet vindue. Skriv så “list volume” og se om DVD-drevet også findes her på listen (f.eks. som D: eller E:). Skriv så “Exit” for at lukke Diskpart igen. Så skriver du “D:” (eller DVD-drevets drevbetegnelse) og se om du kan finde drevet og indlæse det. Hvis det lykkedes skriver du “Dir” for at indlæse de filer der findes på DVD-drevet. Hvis der meldes fejl, er det sandsynligt at DVD-drevet er i stykker 🙁